"Mit navn er Therese Hedegaard Andersen. Jeg er 18 år gammel og går til daglig i 3. g på Lemvig Gymnasium.

Jeg har lavet gymnastik i mange år og har selv haft fornøjelsen af at være en del af LU-juniorhold i 4 år, hvor jeg hoppede rundt inde i springcenteret som springgymnast. Jeg tog, efter nogle gode sæsoner, på Bjergsnæs Efterskole i skoleåret 16/17.

Efter efterskole har jeg været en del af Holstebro-Lemvigegnens Rep-hold i både 17/18 og 18/19 samt udtaget pigehold såsom VGF udtaget piger 17/18, VGF Dans og BronXtras 18/19.

Jeg har ved siden af mine egne hold haft fornøjelsen af at træne både spring- og rytmehold.

Som gymnast holder jeg personligt selv meget af at udforske de mange forskellige aspekter som gymnastikken har. Jeg ser kvalitet og finder udfordring i både sving med tyngde og åndedræt samt floorwork efterfulgt af blå mærker, redskabskast og eksplosive spring over gulv, for jeg ved, at hvis jeg arbejder og kæmper nok, vil jeg på et tidspunkt få den succesoplevelse som vil gøre det ud for alle de sjove, hårde, svedige og hyggelige træningstimer i træningshallen".